Hvorfor angst kan få dig til at afkoble fra dig selv

Der er tidspunkter, hvor angst ikke føles som panik. Den er mere stille end det.

Du kommer gennem dagen, svarer på beskeder, arbejder, taler med mennesker — og alligevel føles noget fjernt indeni.

Du opdager måske, at du ikke længere helt føler dig forbundet med dig selv. Ikke med dine følelser, ikke med din krop og måske heller ikke med din egen fornemmelse af retning.

Folk beskriver det på forskellige måder:

• “Jeg føler ikke rigtig, at jeg er mig selv længere.”

• “Jeg føler mig følelsesløs eller fraværende.”

• “Jeg kan ikke rigtig mærke, hvad jeg føler.”

• “Alting føles fladt.”

• “Jeg fungerer, men jeg er ikke rigtig til stede.”
  

Denne oplevelse kan være forvirrende eller skræmmende, især når der ikke er nogen tydelig grund til den.

Men ofte er denne frakobling ikke et personligt svigt. Den kan være en beskyttende reaktion — et nervesystem, der forsøger at hjælpe dig med at fortsætte, når stress, pres eller usikkerhed har stået på for længe.

Angst findes ikke kun i tankerne

Vi forestiller os ofte angst som tankemylder eller overdreven bekymring.

Men angst viser sig også i kroppen.

Når nervesystemet i længere tid har været i alarmberedskab, kan det fortsætte med at prioritere beskyttelse frem for nærvær, ro, nysgerrighed eller følelsesmæssig kontakt.

Med tiden kan det vise sig som følelsesmæssig følelsesløshed, en vedvarende fladhed, svært ved at mærke glæde eller motivation, en oplevelse af at være adskilt fra sin egen krop eller overtænkning, der aldrig rigtig fører nogen steder hen.

Nogle gange bliver det at koble sig delvist fra sig selv en tilpasningsstrategi — en måde for systemet at skrue ned for intensiteten, når tingene har føltes overvældende i for lang tid.

Frakoblingens beskyttende funktion

Mange dømmer sig selv hårdt, når de føler sig frakoblet.

Men set fra et traumebevidst perspektiv giver disse reaktioner ofte god mening.

Nervesystemet forsøger hele tiden at beskytte os. Når stress, pres eller usikkerhed fortsætter uden tilstrækkelig mulighed for restitution, kan systemet begynde at skrue ned for den følelsesmæssige intensitet.

Ikke fordi noget nødvendigvis er gået galt, men fordi det nogle gange kan gøre det lettere at fortsætte, hvis man mærker mindre.

Det kan se ud som konstant travlhed. Følelsesmæssig fladhed. At analysere alt i stedet for at mærke det. At miste kontakten med egne behov. At have svært ved at hvile. Eller at føle sig fjern i relationer, der tidligere føltes nære.

Systemet kan simpelthen være gået i beskyttelsestilstand.

Hvorfor det kan føles så foruroligende

Frakobling skaber ofte et ekstra lag af angst oven på den oprindelige uro.

Man begynder måske at tænke:

Hvad er der galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke mærke noget? Hvorfor føles mit eget liv pludselig så langt væk? Vil jeg have det sådan for altid?

Frygten for selve oplevelsen kan derefter øge aktiveringen nedenunder.

Og fordi moderne liv ofte belønner konstant produktivitet, fortsætter mange med at presse sig selv — overser tegn på udmattelse og tilsidesætter behovet for at sænke tempoet — mens afstanden til dem selv langsomt vokser.

Genforbindelse begynder som regel langsomt

At finde tilbage til sig selv handler sjældent om at tvinge sig selv til at “mærke mere” eller hurtigt forsøge at slippe af med symptomerne.

Det begynder som regel langt mere nænsomt.

De første skridt handler ofte om at skabe nok indre tryghed til, at nervesystemet gradvist kan begynde at falde til ro.

Det kan betyde at lægge mærke til mønstre, der er blevet automatiske. At genopdage kroppen i små doser — lægge mærke til vejrtrækning, kropsholdning, spændinger eller fornemmelser. At lære at registrere følelser uden straks at tilsidesætte dem. At begynde at forstå beskyttende reaktioner med nysgerrighed frem for fordømmelse.

Nogle gange handler det også om at skabe mere støttende rutiner. At finde relationer, hvor du ikke behøver at præstere. At give plads til hvile, før udmattelsen tvinger dig til det.

I terapi kan denne proces inddrage både kognitiv forståelse og kropslig opmærksomhed.

Ikke kun:

Hvad tænker jeg?

men også:

Hvad sker der i mig lige nu?

Hvis du godt forstår, hvorfor du reagerer, som du gør, men oplever, at reaktionen alligevel bliver ved, kan du også læse: Når det ikke er nok at forstå.

Du er ikke nødvendigvis ved at miste dig selv

En af de mest smertefulde sider af angstrelateret frakobling er frygten for, at ens “rigtige jeg” er forsvundet.

I de fleste tilfælde sker der noget mindre dramatisk — og mere håbefuldt.

Dit system har måske ganske enkelt været belastet i lang tid.

Under udmattelsen, overaktiveringen, følelsesløsheden eller behovet for hele tiden at fortsætte findes der stadig en del af dig, som forsøger at beskytte dig, tilpasse sig og hjælpe dig med at fungere.

Genforbindelse kommer sjældent gennem pres.

Den opstår oftere gradvist gennem tryghed, opmærksomhed og støtte — når du igen begynder at lytte til dig selv, ikke som et problem, der skal løses, men som et menneske, der er værd at lytte til.

Hos Kislor Therapy tilbyder jeg online terapi ved angst, overtænkning og længerevarende alarmberedskab gennem en integrativ og traumebevidst tilgang, der arbejder med tanker, følelser og kroppen. Du kan også booke en gratis 30-minutters introsamtale.