Føler du dig udenfor på din danske arbejdsplads? Når det er svært at aflæse, hvordan man hører til.

Du fik jobbet. Du ved, hvad du skal lave. Din leder virker tilfreds, dine kolleger er flinke, og ingen har klaget.

Så hvorfor går du nogle gange hjem fra arbejde med en underlig følelse af at stå udenfor det hele?

For mange internationale er det ikke det faglige ved at arbejde i Danmark, der er svært. Det er det sociale, der er sværere at aflæse.

Arbejdspladsen kan virke overraskende flad

Danske arbejdspladser er ofte ret uformelle. Lederen sidder sammen med alle andre, man er på fornavn, og medarbejderne forventes at sige deres mening, tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Hvis du kommer fra en mere hierarkisk arbejdskultur, kan det føles befriende. Det kan også være forvirrende. En arbejdsplads uden tydelige statusmarkører har stadig forventninger. De er bare mindre synlige, og ofte må du lære dem ved at se, hvordan de andre gør.

Din faglighed giver dig ikke automatisk et tilhørsforhold

Du kan være rigtig dygtig til dit arbejde og alligevel føle dig socialt på kanten. Det er en ubehagelig kombination.

I mange kulturer er kompetence vejen ind: Bevis dit værd, gør dig fortjent til respekt, så kommer accepten. Men at høre til på en arbejdsplads bygges ikke kun gennem præstation. Det bygges gennem deltagelse: frokosten, småsnakken før et møde, kaffen, en intern joke, du endelig forstår, en fredagsbar i ny og næ.

Intet dramatisk. Det er netop derfor, de øjeblikke er så lette at undervurdere.

Fællesskabets usynlige stof

Du kender ordet fællesskab. Men måske har du opdaget, at det er lettere at forstå ordet end at komme ind i et. Det handler ikke om tætte venskaber. Det handler om oplevelsen af at være en del af noget fælles.

Hver arbejdsplads udvikler sin egen version. Udefra kan de fællesskaber virke lukkede, især når kollegerne allerede deler et sprog, en historie og en social rytme. Det betyder ikke, at du bliver afvist. Men det kan stadig gøre ondt.

Du kan tilbringe en hel dag omgivet af helt igennem søde mennesker og opdage på vej hjem, at du har følt dig alene.

Når frokostbordet skifter gear

Det er en af de sværeste dele af en international arbejdsplads. Et møde kører fint på engelsk. Så begynder frokosten, og rummet glider tilbage til dansk. Og selv når du taler dansk, kan tempoet, ironien og de fælles referencer gøre det svært at følge med.

Som regel er der ingen, der beslutter at holde dig udenfor. Folk slapper bare af i det, der er velkendt for dem. Desværre er dit nervesystem ligeglad med, om udelukkelsen var tilsigtet. Det registrerer bare, at alle andre har adgang til noget, du ikke har.

Hvis du stadig er ved at lære dansk, hjælper selv lidt, længe før du er flydende. Det gør det også at sige, uden drama, at du har tabt tråden. Du har lov til at gøre din tilstedeværelse synlig.

Feedback kan også føles anderledes

Mange nytilkomne oplever dansk kommunikation som mindre ceremoniel, end de er vant til. En kommentar om dit arbejde er ofte bare en kommentar om dit arbejde. Ikke en dom over din kompetence, ikke et tegn på, at nogen ikke kan lide dig, og ikke starten på en fyring.

Men når du stadig er ved at lære de sociale koder, er uklarhed dyr. Dit sind udfylder hullerne med de regler, det allerede kender. Det er en af grundene til, at det kan være udmattende at arbejde internationalt, selv når selve jobbet går godt.

Når det at passe ind bliver et ekstra job

For nogle bliver al den afkodning stille og roligt til konstant årvågenhed. Du genafspiller en kort kommentar fra et møde på vej hjem. Du afsøger frokostbordet for tegn på, at du er velkommen. Du forbereder, hvad du vil sige, før du går ind i en samtale, og så går du ikke ind i den.

Intet af det betyder, at der er noget galt med dig. Det er, hvad et nervesystem gør, når det endnu ikke kan forudsige sine omgivelser: Det går i alarmberedskab for at beskytte dig.

Problemet er, at alarmberedskab er trættende, og det gør netop den deltagelse, der skaber tilhørsforhold, sværere. Så hvis du har sagt til dig selv, at du “bare skal møde mere op”, og det ikke bliver lettere, er det måske ikke et motivationsproblem. En del af dig føler sig måske simpelthen ikke tryg nok til at slappe af der endnu.

Små skridt, gentaget

Danske arbejdspladser forventer initiativ, også socialt. Men initiativ behøver ikke betyde, at du presser dig selv med til ethvert arrangement.

Start mindre:

• Sæt dig ved den samme gruppe til frokost et par gange, også selvom du mest lytter.

• Stil én kollega et ægte spørgsmål om noget, der ikke handler om arbejde.

• Tag med til et socialt arrangement en gang imellem, og giv dig selv lov til at gå tidligt.

• Læg mærke til, hvad der får dig til at føle dig lidt mere tilpas, og gør mere af det.

  
  

Gentagelse gør mere end anstrengelse. Fortrolighed kommer som regel før nærhed.

Deltagelse, ikke præstation

Du behøver ikke blive dansk for at trives på en dansk arbejdsplads. Du behøver ikke elske lakrids, forstå hver eneste joke eller blive kontorets festarrangør. Og du skal slet ikke spille en version af dig selv, der er designet til at passe ind.

Men tilhørsforhold vokser sjældent helt fra sidelinjen. Vær til stede ofte nok til, at folk lærer dig at kende. Lad kollegerne opdage noget om dig, som ikke står på dit CV. Lær nok om kulturen til at forstå, hvad du ser, og behold de dele af dig selv, du faktisk holder af.

En dag holder en af de helt almindelige frokoster op med at føles som en øvelse i integration på arbejdspladsen.

Så er det bare frokost.

Hvis jobbet går godt, men du bærer på en konstant lav spænding, på arbejdet eller udenfor, er det noget, vi kan arbejde med sammen. Som psykolog arbejder jeg med internationale i Danmark, der fungerer godt udadtil, men sjældent føler sig rolige indeni. Læs mere om terapi for internationale →